DLBRforsikring2015039

Planteværn, gødning og forsikring

Set fra et forsikringsselskabs perspektiv er der nogle væsentlige risici ved opbevaring og brug af planteværn og handelsgødning:

  1. Forureningsrisikoen
  2. Tyveririsikoen
  3. Fejlbehandlingsrisikoen
  4. Værdikoncentration

Forureningsrisikoen

Både under opbevaring og brug er der en risiko for, at et utilsigtet udslip af planteværn eller gødning kan forårsage en ødelæggende og kostbar forurening. Derfor stilles der fra myndighederne krav til både opbevaring og brug. Krav som også forsikringsselskaberne forlanger opfyldt. Overholdes kravene ikke og der sker en skade, kan det udløse sanktioner i form af bøder. Og resultere politiets og miljømyndighedernes vurdering af skadeårsagen i en bøde, kan det medføre en reduktion eller bortfald af erstatningen fra forsikringsselskabet som følge af ”grov uagtsomhed”. Eventuelt i form af regres – krav om tilbagebetaling – overfor skadevolderen af en udbetalt erstatning.

Forurening kan ske i forbindelse med f.eks. brand- eller stormskade på de bygninger, hvori planteværn og gødning opbevares. Nogle forsikringsselskaber skal have oplyst, hvor i bygningerne midlerne opbevares og i hvor store mængder, for at kunne ansætte den korrekte forsikringspræmie. Købes der ekstra store lagre hjem af planteværn og gødning, er det en god ide at underrette sit forsikringsselskab for at høre, om det har betydning for forsikringen. Og få gerne svaret på skrift. Det er vigtigt at give disse oplysninger. Er der givet forkerte oplysninger ved indtegning eller senere regulering af forsikringen, kan det betyde reduktion af erstatningen.

Er der givet korrekte oplysninger til forsikringsselskabet, dækker forsikringen både værdien af produktbeholdningen og oprydningen efter forureningen.

Under udbringning af planteværn, er der også risici. Der kan ske færdselsuheld på vej til marken, væltning eller påkørselsskader under arbejdet, hvorved planteværnet i store mængder løber ud og forurener. Så er det vigtigt, at forsikringen dækker udgifterne til undersøgelse, oprydning og eventuel retablering af en ødelagt biotop. Derfor bør alle, der driver et landbrug, have en ansvarsforsikring, der dækker forureningsskader. Herunder en såkaldt ”påbudsdækning” og en ”miljøskadedækning”. Påbudsdækningen træder i kraft, når miljømyndighederne har en mistanke om, at der kan være sket en forurening og derfor udsteder et påbud til landmanden, om at lade undersøge, om det er tilfældet og er der sket en forurening, da lade denne oprense og retablere arealet. Forsikringen dækker både udgifterne til undersøgelse (der kan være voldsomme), oprydning og retablering. Miljøskadedækningen er en udvidelse til forurenings- og påbudsdækningen og dækker udgifterne til retablering af en biotop, der måtte være ødelagt, som følge af en dækket forureningsskade. Det kan være dyrelivet i en mindre sø, fisk i en å, sjældne orkideer eller lignende.

Tyveririsikoen.

Man behøver ikke at fortælle landmanden, at planteværn er en betydelig post på budgettet. Det er kendt. Samtidig er der restriktioner på mængden, der må bruges. Det gør, at planteværnsmidler er attraktivt tyvegods. Hvert år er der landmænd, der oplever, at andre har forgrebet sig på deres beholdninger. Ud over det økonomiske tab, betyder det også ekstra besvær og det ofte i en tid, hvor der er rigeligt travlt.
Der stilles krav til opbevaring af planteværn. Herunder at det skal opbevares i et aflåst rum. Det er en forudsætning for forsikringsdækningen, at myndighedernes krav er overholdt. Er de det og har landmanden taget højde for mængden af planteværn ved tegning eller regulering af forsikringen, er tabet dækket.

Fordi det altid er forbundet med utryghed og ekstra besvær, når der sker tyveri på ejendommen, er der mange landmænd, der sikrer deres beholdninger bedre end myndigheder og forsikringsselskaber kræver. Således opsættes tyverialarmer og videoovervågning i værksteder, planteværnsrum og ved olietanke. Alle er det steder, der ofte er genstand for tyverier. Umiddelbart kan det ikke forventes, at denne ekstra sikring giver en rabat på forsikringen. Imidlertid er landmandens skadehistorik afgørende for præmiefastsættelsen, når der indhentes nye forsikringstilbud eller forsikringsselskabet skal fastlægge vilkår og pris for en ny flerårig forsikringsaftale. Dermed kan sådanne tiltag medvirke til en mere fordelagtig præmie og bedre forsikringsvilkår.

Fejlbehandlingsrisikoen.

Hvis en landmand behandler sin afgrøde med et forkert planteværnsmiddel, ikke har renset tanken ordentligt eller som følge af fejl i sprøjten, ikke får behandlet afgrøden korrekt, er der ingen forsikring, der dækker skaden på afgrøden. Det er en såkaldt erhvervsrisiko, som er landmandens egen.

Sker der afdrift af en planteværnsmiddel og der derved sker skade på en nabos mark eller have, er denne skade som udgangspunkt dækket af landmandens ansvarsforsikring. Det er vigtigt, at landmanden, der har forvoldt skaden, ikke påtager sig et erstatningsansvar overfor naboen. Derved risikerer han nemlig at påtage sig et videre ansvar, end der er juridisk belæg for; og det er kun juridisk erstatningsansvar, der dækkes af forsikringen. Ikke et eventuelt moralsk ansvar. I stedet skal landmanden, der har sprøjtet, melde skaden til sit forsikringsselskab og lade selskabet afgøre, om der foreligger et erstatningsansvar og i bekræftende fald opgøre skaden.

Mange landmænd udfører landbrugsarbejde for andre. Fra såkaldt ”nabohjælp” til egentligt maskinstationsarbejde. Det skal fremgå af forsikringspolicen, at sådant arbejde er medforsikret. Selvom det er medforsikret, er skade som følge af fejlbehandling af en behandlet afgrøde ikke meddækket. Det kræver en særlig tillægsdækning for ”behandlings- og bearbejdningsskader”. Det er en forholdsvis dyr forsikring og ikke alle forsikringsselskaber tilbyder den. Kan eller vil landmanden ikke tegne denne tillægsdækning, bør det overvejes, om det er risikoen værd at udføre sådant arbejde, da en fejlbehandling kan medføre store erstatningskrav, som den skadelidte landmand kan rejse overfor skadevolderen. Uanset om denne er forsikret eller ej.

Værdikoncentrationen.

Som allerede nævnt udgør værdikoncentrationen en øget risiko både ved brandskader og tyveriskader. Vil man minimere denne, skal planteværnsmidlerne fordeles på flere bygninger, der ligger brandsikkert adskilt fra hinanden. Det er dog i praksis ofte ikke muligt, da rummet med planteværnsmidlerne tit er hensigtsmæssigt beliggende i nærheden af vaskepladsen og maskinhuset, ligesom det i øvrigt er mest håndterbart at have midlerne samlet ét sted. Derfor er sikring af rummet mod brand- og tyveriskader den mest anvendelige løsning.

Opsummering.

Tjek at du har givet dit forsikringsselskab de korrekte oplysninger om mængden og opbevaringen af planteværnsmidler og handelsgødning og at disse opbevares efter gældende forskrifter. Tjek at din forsikringspolice omfatter påbuds- og miljøskadedækning. Tjek at din police dækker ”arbejde for andre” i tilstrækkeligt omfang. Overvej at forsikre dig mod krav som følge af ”behandlings- og bearbejdningsskader, såfremt du udføre sprøjtearbejde for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *