ASSISTANCE I SKADESAGER


Kontakt en forsikringsmægler forud for skadeanmeldelse

Vi hjælper dig med at opnå den rigtige erstatning for din forsikringsskade

Lad os assistere dig med din skadeanmeldelse – det betaler sig

Der sker skader på landbrug. De fleste er heldigvis små og ukomplicerede, men sker der en større skade, er det en rigtig god ide, at du allierer dig med en forsikringsmægler, der er specialiseret i landbrugets forsikringer, og som har stor erfaring med skadebehandling. Det sikrer, at du får den erstatning, du er berettiget til.

Større skader kan ofte føre til en kompliceret og langvarig proces, hvor det er vigtigt, at der løbende følges op, samles dokumentation og forhandles med forsikringsselskabet. Det kan være svært, når du også har en virksomhed at passe, og det kan medføre usikkerhed og utryghed, hvis du ikke føler dig sikker på at få den rigtige erstatning. Og det gælder uanset om det er bygninger, ting eller personer, der er kommet til skade.

Hos DLBR Forsikringsmægler bruger vi en stor del af vores tid på at hjælpe vores kunder med anmeldelse af og opfølgning på skader. Det betyder, at vi har en stor erfaring, et godt netværk og en solid faglig baggrund. Det kommer dig til gavn lige fra anmeldelse af skaden til den løbende opfølgning og endelige afsluttende forhandling med forsikringsselskabet om din skade. 

Vi har erfaring med alle typer skader, så uanset om det er skader på bygninger, ting, personer eller ansvarsskader, kan vi være behjælpelige. Vores bistand har ofte givet mange tusinde kroners ekstra skadeserstatning til vores kunder.
OM OS

Sådan gør vi i skadesager

Hvis du ikke i forvejen har en mægleraftale med os, skal vi underskrive en samarbejdsaftale og et undersøgelsesmandat. Mandatet sender vi til dit forsikringsselskab, hvorefter vi kan anmelde og behandle skaden på dine vegne.

Vi interviewer dig om alle forhold vedrørende skaden, tjekker din forsikringsdækning og besigtiger skadestedet, når det er relevant. Ud fra disse facts anmelder vi skaden til forsikringsselskabet

I større sager vil der ofte være behov for indhentning af yderligere dokumentation, supplerende beskrivelser, besigtigelse ved taksator m.m. Vi sørger for, at det sker, og at der følges op, ligesom vi rådgiver dig om dokumentation af skadeomfang m.m. I langt de fleste større skadesager vil der også være tale om en forhandling med selskabet, og her kommer vores erfaring dig ligeledes til gavn. Vi har som oftest sammenlignelige sager, vi har behandlet, og vi kender praksis m.m. inden for branchen.
Share by: