Denne er til dig, der har et produktionslandbrug og behov for en grundig gennemgang og beskrivelse af alle risici. Vi tager ansvaret for, at alle risici er korrekt beskrevet, og at de tilbudte forsikringer dækker behovet, som det er beskrevet i prospektet.
Har du ikke i forvejen mægleraftale med os, skal vi lave en samarbejdsaftale og et mandat – fuldmagt – der beskriver opgaver og pris på det aftalte arbejde og giver os fuldmagt til at indhente oplysninger fra forsikringsselskabet og forhandle på dine vegne. Mandatet sendes til dit forsikringsselskab, som herefter giver os adgang til at se dine forsikringspolicer, skadehistorik og øvrige relevante oplysninger.
Når vi har modtaget forsikringsselskabets anerkendelse af mandatet, laver vi en meget grundig gennemgang af din virksomheds og families forsikringsbehov. Det omfatter bl.a.:
Ud fra det laver vi et prospekt med beskrivelse af risici og forslag til forsikringsdækning. Når du har godkendt prospektet, sendes det til de forsikringsselskaber, du ønsker tilbud fra. Når vi har modtaget tilbuddene, gennemgår vi dem grundigt. Vi forhandler pris og dækning på plads og skriver en skriftlig tilbudsanalyse, som vi gennemgår med dig. Ud fra den træffer du dit valg af fremtidigt forsikringsselskab. Skifter du forsikringsselskab som følge af udbuddet, sikrer vi, at skiftet sker rettidigt, og uden at der opstår mangler i dækningen.
Mellem-pakken er til dig, der har et mindre landbrug og gerne vil have kompetent hjælp til indhentning af tilbud på dine forsikringer. Med et oplæg til tilbud får vi sat struktur på udbudsprocessen og lavet en grundig analyse af tilbuddene. Vi kan ikke tage ansvaret for risikobeskrivelsen og dækningen, da vi ikke selv har foretaget en grundig risikoanalyse, men vi kan fortælle dig, hvad der er forskellen i dækning og pris på forsikringsselskabernes tilbud.
Vores samarbejde indledes med, at vi underskriver en samarbejdsaftale og et undersøgelsesmandat. Mandatet fremsendes til dit forsikringsselskab, der sender os oplysninger om dine forsikringer og skadehistorik. Vi besøger dig og besigtiger sammen med dig dine bygninger og taler med dig om dit forsikringsbehov.
Ud fra vores besøg og vores samtale laver vi et oplæg til tilbud. Det er en overordnet beskrivelse af de risici, der ønskes forsikret suppleret med et bygningsrids lavet ud fra luftfoto af bygningerne. Oplægget sikrer, at vi modtager sammenlignelige tilbud.
Oplægget sendes til de forsikringsselskaber, du ønsker tilbud fra. Med udgangspunkt i det besøger forsikringsselskabernes assurandører dig for at få de oplysninger, de skal bruge for at kunne afgive tilbud.
Vi gennemgår tilbuddene og forhandler med assurandørerne om dækning og pris. Når vi mener, vi har nået det optimale, laver vi en tilbudsanalyse, hvori vi påpeger forskellene på såvel dækning som pris selskaberne imellem og beskriver, hvad forskellene kan betyde for dig. Vi gennemgår analysen med dig, og ud fra den træffer du beslutning om valg af forsikringsselskab. Herefter overtager assurandøren fra det valgte forsikringsselskab sagen.
Den lille pakke er til dig, der selv har indhentet tilbud fra forskellige forsikringsselskaber og som nu gerne vil have kompetent hjælp til en sammenligning af tilbuddene. Da vi ikke har selv har analyseret dine risici, kan vi ikke tage ansvaret for dækningen, men alene beskrive forskellene på de tilbud, du har indhentet, og hvad de forskelle kan betyde for dig.
Vi indleder vores samarbejde med at underskrive en samarbejdsaftale og et undersøgelsesmandat. Aftalen beskriver bl.a. arbejdets omfang og pris. Undersøgelsesmandatet sender vi til forsikringsselskabet, hvorefter vi kan indhente oplysninger om dine nuværende forsikringer og forhandle med selskabets assurandør om dækning og pris.
Vi gennemgår tilbuddene og forhandler med assurandørerne om dækning og pris. Når vi mener, vi har nået det optimale, laver vi en tilbudsanalyse, hvori vi påpeger forskellene på såvel dækning som pris selskaberne imellem og beskriver, hvad forskellene kan betyde for dig. Vi gennemgår analysen med dig, og ud fra den træffer du beslutning om valg af fremtidigt forsikringsselskab. Herefter overtager assurandøren fra det valgte forsikringsselskab sagen.