Landbrugsforsikring nedlagt landbrug 


DLBR Forsikringsmægler hjælper med forsikring af nedlagte landbrug

På et nedlagt landbrug er der ikke landbrugsproduktion eller landbrugspligt, og der er ofte heller ikke ret meget jord længere, men dog mere end en typisk parcelhusgrund.


Forsikringsbehovet på et nedlagt landbrug er derfor også et langt stykke hen ad vejen det samme som forsikringsbehovet for en familie, der bor i et parcelhus. Det vil sige, at alle de gængse privatforsikringer som indbo, bilforsikring, husforsikring, ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, hundeforsikring mv. kan være relevante.

Bygningsforsikring til et nedlagt landbrug

I forhold til husforsikring er der dog den forskel, at der på et nedlagt landbrug ofte er forskellige tidligere driftsbygninger udover stuehuset. En husforsikring til et parcelhus dækker til nyværdi. Det vil sige, at forsikringen - i tilfælde af en stor skade - betaler det, som det koster at opføre et moderne hus i samme størrelse og med samme anvendelse. 


Ofte vil der på nedlagte landbrug være bygninger, der er nedslidte og derfor i dårlig stand, og for disse bygninger vil erstatning til nyværdi i mange tilfælde ikke være den bedste løsning. Her vil en forsikring med en forsikringssum, der svarer til bygningens nyværdi, men med fradrag i erstatningen for slid og ælde, være den rigtige løsning. Så betaler du ikke for mere, end du får. Gode og velvedligeholdte bygninger forsikres til nyværdi. Altså hvad det koster at få opført en tilsvarende bygning i de materialer og med de byggemåder, som man bruger i dag. Der er flere måder at forsikre bygningerne på, og de kan – som på et aktivt landbrug – forsikres forskelligt efter deres tilstand, anvendelse, og hvad du ønsker, der skal ske efter en skade. 


Også på et nedlagt landbrug er det vigtigt, at forsikringsselskabet ved, hvad hver enkelt bygning bliver brugt til. Har du f.eks. indrettet et tømrerværksted i en bygning, har det betydning for forsikringsselskabets risikovurdering. 



Landbrugsforsikring for nedlagt landbrug


Vil du gerne kunne genopføre en bygning i samme materialer?


Er nogle af bygningerne noteret som bevaringsværdige eller fredede, er der krav om, at de skal genopføres, som de var bygget inden skaden, og det skal der tages højde for i bygningsforsikringen. Hvis nogle af bygningerne har særlige detaljer som f.eks. stråtag, bindingsværk, stuklofter eller andet, som du ønsker at bevare, skal det også fremgå af forsikringspolicen, og forsikringsformen og teksten i forsikringen skal give dig ret til at genopføre den på samme måde og i samme materialer.


Yderligere forsikringer tilpasset aktiviteterne på det nedlagte landbrug



Afhængig af aktiviteterne på det nedlagte landbrug kan der være behov for yderligere forsikringer. F.eks. en produktansvarsforsikring hvis du sælger æg ved vejen, og hvis du har dyr; ansvars- og løsøreforsikring af dem. Der kan også være andre aktiviteter, hvor en ansvarsforsikring er vigtig. En traktor skal eksempelvis have en motoransvarsforsikring – også selvom den ikke er indregistreret.


Driver du erhverv fra din nedlagte landbrugsejendom vil andre forsikringer også være relevante. 



Få hjælp til forsikring af et nedlagt landbrug


Nogle af de forsikringer, som du kan tegne til et nedlagt landbrug vil - afhængig af forholdene og aktiviteterne på dit nedlagte landbrug - dække på samme måde som en landbrugsforsikring til et aktivt landbrug.

 

Hos DLBR Forsikringsmægler er vi specialiserede i forsikring af landbrug i alle størrelser – også fritids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrug. Vi hjælper landbrug over hele landet med at finde de rigtige dækninger til den bedste pris.


Vi har mange års erfaring med forsikringer til landbrug og tilbyder rådgivning i form af en løbende mægleraftale, hvor vi tager os af alt vedrørende dine forsikringer. Vi tilbyder også hjælp i forbindelse med enkeltstående opgaver, hvis du f.eks. gerne vil have en forsikringsrevision, hjælp til indhentning af tilbud på forsikringer, eller du har brug for assistance i en skadesag.


DLBR Forsikringsmægler kan hjælpe med at skabe overblik over dine og din families risici og på den baggrund finde de bedste forsikringer til jer.


Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde. Du er også altid velkommen til at ringe, hvis du har brug for et godt råd – enten generelt om landbrugsforsikringer eller specifikt om forsikring til et nedlagt landbrug.

Share by: