Jobopslag: Forsikringsmægler til Sorø

23. oktober 2024

DLBR Forsikringsmægler A/S er Danmarks førende forsikringsmæglervirksomhed inden for landbrug. Ejerkredsen er landbrugets egne rådgivningsvirksomheder. Vi er ejet af landmænd, og vores formål er at yde landbruget en uvildig, professionel rådgivning om forsikringer og herunder assistere i skadesager.


Vi lægger vægt på transparens i forhold til kunder og forsikringsselskaber, et stærkt fagligt miljø og tæt samarbejde mellem vores medarbejdere.



Vi har travlt og skal derfor have ny kollega til vores hovedkontor i Sorø.

Vi søger en forsikringsmægler eller assurandør, der vil uddanne sig til forsikringsmægler.

Dit job

Som forsikringsmægler hos DLBR Forsikringsmægler skal du varetage vores kunders interesser. Det gælder den daglige servicering, udbud af forsikringer og skadebehandling.


Du får en god portefølje af større produktionslandbrug at arbejde med. En portefølje, som du har ansvaret for at servicere og udvikle.


Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Sorø, hvor du indgår i et team med dine kolleger på kontoret, som både består af forsikringsmæglere og mæglerassistenter. Vi har til huse hos en af landets største rådgivningsvirksomheder VKST.


Her har du et stærkt netværk blandt andre af landbrugets fagkonsulenter.


Er du ikke godkendt som forsikringsmægler, sørger vi for, at du bliver det.


Din profil

Du er enten forsikringsmægler eller eksamineret assurandør, der lægger vægt på en solid og personlig rådgivning af dine kunder.


Har du arbejdet med landbrugets forsikringer og føler dig hjemme blandt landbrugskunder, vil det være en fordel, men ikke et krav.


Som person er du videbegærlig, tager initiativ og lægger vægt på at være social og imødekommende over for kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi tilbyder

Du får et spændende job i et fagligt udviklende miljø med kollegaer, der ligesom du lægger vægt på at hjælpe hinanden til gavn for vores kunder og arbejdsmiljø.


Det er et job, hvor der lægges vægt på selvstændighed, initiativ, samarbejde og hvor du får en solid administrativ opbakning.


Vi sørger for, at du får relevant uddannelse på Forsikringsakademiet.


Der gives en fornuftig løn med pension, sundhedsforsikring, bilordning og fri telefon.


Vil du vide mere?


Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.


Vil du vide mere om stillingen, så ring til mæglerchef Christian Jürgensen på telefon 20 23 40 93.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.


ANSØG
25. september 2024
Med høsten godt i hus byder efteråret og vinteren på mere tid – og vi ved, at mange af jer får et ERFA-møde eller to i kalenderen. Vi vil gerne slå et slag for, at I sætter forsikring på dagsordenen på et af de møder, for der kan være meget uvurderlig information at hente blandt jeres fagfæller.
25. september 2024
August går på held, og det betyder, at jagtsæsonen er lige om hjørnet. Hvis du har planer om jagtture her til efteråret, er det derfor tid til at tjekke, om dine forsikringer stemmer overens med de aktiviteter, du har planlagt.
13. august 2024
For første gang i 15 år er sygdommen bluetongue fundet i Danmark – dækker din forsikring?
1. juli 2024
Bliv klogere på de særlige risici, der er forbundet med solceller
12. juni 2024
Du ved bedre end de fleste, at man kan planlægge og forberede sig nok så meget – naturen har altid det sidste ord. Du har sikkert også oplevet, hvordan vejret kan vende op og ned på det hele, uden varsel, fordi skader som følge af storm, hagl, tørkeperioder eller forvoldt af gæs og kronvildt på markerne kan være fatale for dine afgrøder. Med en afgrødeforsikring kan du dog mindske de økonomiske bekymringer, hvis uheldet er ude.
10. juni 2024
DLBR Forsikringsmægler er Danmarks førende forsikringsmæglervirksomhed inden for landbrug. Vi er ejet af landmænd, og vores formål er at give vores kunder en uvildig, professionel rådgivning om forsikringer og herunder assistere i skadesager.  Vi søger lige nu en dygtig mæglerassistent, der kan hjælpe os med det administrative arbejde. Din arbejdsplads er vores kontor i Vordingborg, men vi har også afdelinger i Vojens og Herning. Den 1. december 2024 flytter vi kontoret fra Vordingborg til Sorø, som så også bliver din fremtidige arbejdsplads.
14. marts 2024
Så skal du huske at tilpasse dine forsikringer, så du er dækket i tilfælde af uheld og skader
26. januar 2024
Udfører du glatførebekæmpelse?
22. december 2023
Tilbagekaldelse af Green Shot-patroner
14. december 2023
Overholder dit fyr reglerne?
Flere indlæg
Share by: